Jobsøgning

 
26-09-2011
Jobsøgning

Her er et række gode råd når du skal i gang med jobsøgning

Jobsøgning via stillingsopslag (opfordret jobsøgning)
Når du søger via stillingsopslag, skal fokusere på de job, som virksomhederne udbyder. Her følger du med i hvilke job, der passer til dig. Når du finder et job der passer dig, så skriver du en jobansøgning og et CV, som passer til jobbet. Den klare fordel er, at du kun søger stillinger, der rent faktisk er ledige, og at du på forhånd ved, hvad virksomheden efterspørger. Ulempen kan være, at der kan være mange om budet, og derfor kan være svære at få jobbet.

Uopfordret søgning
Når du søger uopfordret, kontakter du en virksomhed, som du gerne vil arbejde for og tilbyder dine kompetencer. Fordelen ved at søge uopfordret er, at der som regel ikke er så mange andre ansøgere, hvilket selvfølgelig gør det nemmere end hvis stillingen har været slået op. Det er nemmere og billigere for virksomheder, at tage dig til samtale frem for at starte en lang og dyr rekrutteringskampagne. Det kan let koste over 100.000 kr. at finde i ny medarbejder via stillingsopslag. Derfor kan mange virksomheder være fristet til at kigge på uopfordrede ansøgninger først. Når man søger uopfordret, er det en god idé at gå udenom personaleafdelingen, som kun er der for at sortere folk fra. Gå direkte til afdelingslederen, som har mulighed for at ansætte dig.

Søgning via netværk
Når du søger via netværk, handler det om at fortælle vidt og bredt, at du er jobsøgende. Det er alle former for bekendtskaber, venner, familie, tidligere arbejdskolleger m.m.. Mange jobs besættes i dag via netværk.

Vikarjobs
Et vikarjob kan være en god løsning, til at komme ind på arbejdsmarkedet. Som vikar kan du prøve forskellige virksomheder og brancher, og måske finder du en virksomhed, hvor du gerne vil blive, og som gerne vil beholde dig. På den måde kan vikarlivet sagtens være vejen til et godt job.

Søgning via internettet
På nettet findes forskellige jobpotaler, hvor du både kan søge efter relevante jobs og lægge dit eget CV ind. På den måde kan interesserede virksomheder gå ind og søge efter nye medarbejdere i CV-databasen. Internettet et uden tvivl den nemmeste måde at få overblik over frie job. Det kan være en god ide at uploade dit CV i forskellige jobbanker på nettet. Så kan virksomhederne finde dig, hvis de står og mangler en med din profil. Det kan være et godt supplement til din øvrige jobsøgning.

Søgning på karrieremesser
Karrieremesser kan være et godt sted at opsnappe jobmuligheder, hvis du forbereder dig inden. Hvis du på forhånd undersøger hvilke relevante virksomheder, der er til stede, så kan du forberede dig, så du får en god og relevant snak med repræsentanterne for virksomheden. Medbring dit CV.

Vær fleksibel
Lad være med at gå efter én bestemt jobtitel eller én bestemt virksomhed. Det er jobbets indhold og de ting, du kommer til at lave i det, der er vigtigst.

Vær opsøgende
Sørg for at være synlig, følg op på dine ansøgninger og dine afslag. Det er vigtigt at være aktiv og blive husket, når man skal skille sig ud på en god måde. Hvis du får et afslag, så spørg om grunden, og lær af begrundelsen.

Vær professionel
Vær omhyggelig med dine ansøgninger og brug den tid, det tager. Man kommer ingen vegne med sjusk og standard-ansøgninger. Det er spild af tid. Det er bedre at sende én god ansøgning end fem dårlige.
rskellige jobbanker på nettet. Så kan virksomhederne finde dig, hvis de står og mangler en med din profil. Det kan være et godt supplement til din øvrige jobsøgning.





 
 
Find information om: job guide job portal job tips Alt om job og arbejde job forum arbejde
(Hovedkategori: Jobsøgning)